Alene hjemme

DSC_2830

Eller Nor og jeg er alene hjemme – hvis man da kan være det når man er to?! Sjovt at udtrykket “alene hjemme” kan dække over at være op til tre personer og en kat, men altså herhjemme betyder udtrykket alene hjemme altså åbenbart bare, at man er eneste voksen i hytten 😉

Lige nu sover Nor. Når han vågner skal vi op til kaffe-damen, håber sørme ikke hun når at lukke før, for så skal jeg klare mig uden kaffe helt til mandag og jeg begynder allerede at savne det! Sjovt som man kan skifte smag, det er altså ikke mange år siden jeg kun sjældent drak kaffe, men i stedet elskede te. Nu vælger jeg altid kaffen… Den der espressomaskine Stefan købte har været en god investering, mmm gooood kaffe…

Jeg har fået opgraderet Lightroom til den nye udgave og for at blive fortrolig med det, lod jeg lige Nor lege model i formiddags, så jeg havde lidt nyt at redigere på. Så her kommer lidt billeder fra Nors og min fotosession.

Og det var så her jeg opdagede at kaffedamen lukker kl 14 om lørdagen og jeg pludselig fik meget travlt, heldigt at Nor sover i barnevognen, så jeg bare kunne drøne afsted med ham. Men nu er kaffen i hus og I kan få de sidste billeder 😉

Kys til bamsen

Det er stort så’n lige at knække Duplo-koden

Hej hej!

Stefan fester i KBH. Gry hygger på Ærø. Her er boller på brødristeren, kaffe i maskinen og Nor må snart vågne. God weekend til jer alle :)

Skriv et svar

*