Så kan julen bare komme an!

DSC_3801

Så er vi klar til december. Og jeg indrømme det gerne, synes det er så hyyyyyyggeligt med jul. Elsker at finde min fine julepynt frem og pynte op – omend der nok vil være mange, som vil synes pynten er yderst sparsom 😉 Jeg er bare virkelig dårlig til rod, så derfor går det ikke hvis der er for meget pynt, for så bliver det bare til rod i mit lille hoved – så vi holder det temmelig KISS herhjemme…

Ingen blog uden billeder. her fra i dag, hvor vi var til julefest i børnehaven. Har billeder af begge unger på scenen, Nor var ikke videre begejstret for situationen, men fik lov at sidde trygt og godt hos en af pædagogerne. Gry syntes det var fedt og spottede os med det samme, selvom vi kom lidt sent og derfor stod ret langt nede i salen. Men de billeder får I ikke, for jeg ved ikke hvordan de andre forældre har det med deres børn på nettet, så I må nøjes med dette, hvor man skal være lidt god for at genkende nogen – prøv selv om I kan spotte Gry 😉

Efter optræden var der æbleskiver og det gav meget fedtede hænder, så Nor fandt en vandhane som tændte automatisk når hænderne blev holdt under den = kæmpe hit!

Gry kom også en tur forbi håndvasken

Og inden jeg vil slutte for i dag, får I lige lidt julestemning ala Kristine

Gæt en yndlings farve 😉

Lidt lys på trappen, hvor pæren i vores lampe ellers er sprunget og lampen hænger så dumt, at det er nærmest umuligt at skifte pæren, så vi lever med mørke  😉Adventskransen

Og nu vil jeg gå op og lægge gaven fra nissen ved nissens dør, hvilket i følge Gry er et hul (knast) i gulvet på deres værelse. Gaven er “Jul på slottet”, så kan vi se den sammen i år, synes dem de sender i tv kommer så sent og tænker at Jul på Slottet må være lige noget for Gry :)

Godnat og god weekend!

One Response

Skriv et svar

*