Bare lidt…

DSC_5089

Jeg er ikke igennem billederne endnu. I dag har vi været til den årlige familie-julefrokost hos ungernes oldemor – det er altid så hyggeligt! Og Gry og Nor legede bare så godt sammen, det er skønt at opleve når de rigtig kan få gang i en leg og høre hvordan de griner og hygger sig. Dejlige unger!

Juletræet kom ud i dag (og tabte halvdelen af nålene på vejen ;)). Jeg pillede julepynten af i går aftes og fik det hele pakket sammen. Jeg kan godt blive så’n lidt vemodig så, det minder mig om tiden der drøner afsted. Det bliver bare så tydeligt i december, hvor der er daglig nedtælling. Det minder mig om, at jeg skal huske at nyde hver dag, at hver dag er en gave og at jeg er lykkelig for min dejlige familie, gode venner og hele mit liv. Jeg har det godt, lige nu og her. Fremtiden ved ingen noget om. Men jeg gør hvad jeg kan for at nyde øjeblikket og møde fremtiden med en fortsat tro på, at livet fortsat vil være skønt og fyldt med glæder og dejlige stunder. Børn er gode til at være i nuet, børn er gode til at glædes, til at være og til at have det sjovt.

Og med dennne collage af Gry fra d. 23. vil jeg flytte mig over på sofaen og se om jeg kan lokke Stefan væk fra tøsefilm på Kanal4 og over til lidt WiiU spil 😉

PS. Dagens blogbillede: far og datter dybt koncentreret om Disney Prinsesse spil til Wii – det er hygge.

One Response

Skriv et svar

*