Siden sidst

DSC_6606

Er der faldet sne igen – suk altså, det var det der forår vi kom fra! Men det må være på vej, fra min plads på arbejdet kan jeg se ud over havnen og over til skoven langs kanalen og jeg synes altså jeg kunne se en anelse grønligt skær i går… Men jeg er jo også født optimist 😀

I dag er jeg hjemme. Trods positive og optimistiske tanker, da jeg godt kunne mærke at den ikke var heeelt god i går, ja så måtte jeg overgive mig og indse, at jeg er blevet syg. Men kun for i dag, ikke mere møg influenza eller længerevarende sygdom, basta!

Jeg har lidt billeder fra weekenden, hvor ungerne bare legede så godt. Det var vist noget med, at de var taget i sommerhus eller noget i den stil. De hyggede sig i hvert fald :)

I morges var vi til samtale i vuggeren, bare sådan en halvårlig trivselssamtale. Det var en dejlig oplevelse, der var kun ros til overs for vores lille knægt. Altså vi var selvfølgelig enige i alt hvad pædagogen sagde, det er jo klart 😉 Men det er dejligt at vide, at de også er glade for ham og at de også oplever ham som et glad barn, fyldt med humor, godt humør, gåpåmod, lysten til at deltage og evnen til at fordybe sig, meget dygtig sprogligt, forstår alt hvad der bliver sagt, leger med de andre børn (især Dagmar, de to har bare noget særligt sammen) og er rigtig dygtig til puslespil. Jo jeg er både stolt – og enig!

Her er lidt billeder fra i går eftermiddags. Nor var ude i gangen og der blev så stille – han havde fundet mine handsker og stod så og biksede med at få dem på – lille skønne tosse

Han er jo helt med på at jeg tager billeder og stille sig pænt an og vil derefter se dem. Så følgende billede er også helt bevist fra hans side af:

Og når jeg viser ham billedet og spørger “Nor, hvad laver du dog?”, svarer han lige så fint “bobler” – skønne unge!

Gry skal hjem til Emilie i dag. Hun har fået lov at spise med. Og hun glæder sig rigtig meget! Hun er så sød og god og klog og eftertænktsom. Hun har besluttet at hun vil giftes med Nor og så skal de altid bo hjemme hos Stefan og mig. Her den anden dag, sagde hun til Stefan: “jeg tror Nor bliver en flot mand når han bliver stor” – jamen altså, er hun ikke dejlig?! I øjeblikket filosoferer hun rigtig meget over døden. Det er ikke et helt let emne for os forældre at skulle navigere i, kombinationen af ikke at ville skræmme hende og heller ikke fortælle noget usandt. Vi forsøger at holde os neutrale og tager en åben snak med hende om det når hendes spørgsmål melder sig. Og ind til videre virker det i hvert fald som om at det går ok med vores navigation, for hun tager det hele meget roligt og med en åben nysgerrighed og en dejlig barnlig forståelse af det hele :)

Skriv et svar

*