Ferie

Collager17

Det er nu godt sådan noget ferie. Jeg elsker roen, at der ikke er stress, at vi sjældent har noget vi skal nå til et bestemt tidspunkt og at vi bare kan gøre hvad vi har lyst til.

I dag havde vi besøg af Pi. Stefan var på mande-højtaler-lytte-tur hele dagen. Pi kom lidt over middag og da Nor vågnede cyklede vi op i byen og tog på Møntergården. Må sige, at jeg var lidt overrasket over udstillingen, altså jeg husker gammelt legetøj og gammelt tøj… Men måske det ikke er Møntergården jeg husker?! Eller måske det meste bare er pakket ned, inden de indviger de nye lokaler?! Men altså jeg tror nok at ungerne syntes det var ok, selvom det ikke var meget og selvom det måske ikke liiiige var til deres alder det der var 😉 I hvert fald havde vi en god tur!

Her er lidt billeder fra i dag. De er også i påskegalleriet…

Pi og Gry tegner mens Nor sover til middag

Vågen Nor og jeg skulle lige afprøve, om jeg mon ikke selv kan tage ungernes pasbilleder. Nor bliver vist ikke noget problem, Gry er mere tvivlsom 😉

Gry ville meget hellere sidde sammen med Nor

Efter Møntergården hyggede vi hjemme. Gry lagde sit nye puslespil – 100 brikker og ikke nogen videre udfordring 😉

Nor legede med sin nye bil, som han havde udvalgt sig på Møntergården – den er også fin, og så er der en sommerfugl på taget, så bliver det vist ikke bedre 😉

I morgen har vi slet ingen planer – ren hjemme hygge dag. Vejret skulle vist heller ikke lige frem blive fantastisk, de lover vist sne igen, håber det er det sidste i år!

Skriv et svar

*