Efterår

Collager77

Jeg elsker efterår! Og jeg tror, at jeg siger det hvert år og så må der jo være noget om det 😉 Men der er bare noget særligt over efteråret – farverne, lyset, temperaturen, duftene, de lune solrige dage og de kølige dage hvor det regner og rusker. Efteråret er skønt!

Weekenden har været med lune dage. I går var jeg nok mere ude end jeg var inde – først var jeg til ballet med Gry og efterfølgende tullede Gry og jeg lidt rundt i city. Tror jeg syntes det var betydeligt mere hyggeligt end Gry, hun har ikke helt fundet ose-glæden endnu 😉 Om eftermiddagen var vi i haven, hvor jeg egentlig ville tage nye billeder af Nor (tog jo så mange af Gry sidste weekend), men det blev en god blanding af Gry og Nor. Og Gry var mere villig til at lade sig fotografere end Nor – til gengæld er hun begyndt t posere og det er bare ikke heeeelt så kønt, som når hun bare er naturligt skøn.

Så var vi lige inde lidt – Gry legede på værelset, som de forøvrigt virkelig er begyndt at tage i brug. Sjovt at det pludselig kan ske – tror måske cd-afspilleren som Gry fik i fødselsdagsgave, har gjort sit til det, der bliver i hvert fald hørt meget musik deroppe. Men i dag legede de sammen længe på værelset i formiddags – der blev både leget hestevæddeløb, puttet dukker og bygget huler. Men i går, mens Gry var på værelset, legede Nor med lego i stuen

Og så kom Gry ned og jeg ville lige forsøge, at fange et nyt søskendebillede – tjaaa…

Gry ville rigtig gerne ud og cykle en tur på sin egen cykkel. Men da Stefan skulle i gang med maden og Nor også gerne ville med på tur, så måtte det blive på løbehjul i stedet. Gry er nemlig stadig ikke helt sikker i at komme på cyklen selv. Plus hun cykler meget hurtigt og det kræver altså at jeg løber, hvis jeg skal følge med 😉 Så Gry på løbehjul og Nor på sin første tur uden for haven på løbecykkel. Og det gik bare så fint – det var en rigtig hyggelig lille tur rundt i kvarteret!

  Og hjemme igen :)

Jeg har en lille film fra i går med Nor. Jeg glemmer lidt at lave de der små film og det er faktisk lidt en skam, for de er ret sjove at have. Men her i hvert fald en med Nor (klik på linket)

Nors hus på YouTube (Det han på et tidspunkt kan høre, er Stefan som er i bad på 1. salen, og det kan høres i faldstammen når man står der hvor Nor gør)

I dag har vi været hjemme det meste af dagen. Og som jeg skrev tidligere, så brugte børnene ret meget tid på værelset i dag – det er dejligt når de bare leger sammen og hygger sig :) Her sidst på eftermiddagen/først på aftenen, var vi til fødselsdag hos Lis – hurra og stort tillykke! Det var rigtig hyggeligt og ungerne hyggede sig også bare vildt meget sammen. Ærgerligt at hverdagen er så travl, at det er så sjældent vi ses.

Nu er det vist ved at være sengetid. Og jeg er så lige kommet i tanke om, at jeg skulle have haft bagt boller, af den dej jeg satte til hævning tidligere i dag. Dejen er i den grad hævet og jeg har lige været ude og fjerne dej i køleskabet – æv at jeg glemte det. Nu er dejen fordelt i to skåle og så må vi springe op af sengen i morgen og spise nybagte boller. Eller blive liggende og bage bollerne i morgen eftermiddag 😉

Ov I skal lige ha’ en sød en fra Gry – hun sidder og snakker om forskellige organer og peger på hvor de er: “Her er mit hjerte. Og ved siden af hjertet er lungerne” Hun peger nederst på maven og siger “her er min pære…” Det sprog, det sprog 😀

One Response

Skriv et svar

*