Nors bedste ven

DSC_3197

Nor cykler afsted på sin lille løbecykel. Kirsten går ved hans side og spørger så: “Nor, hvem er din aller bedste ven?” og svaret falder prompte: “OLDEMOR” – nej der er ingen tvivl der, og vi hører det også ofte “Mor du ik’ min bedste ven, far du heller ik’ min bedste ven. Oldemor min bedste ven!”. Så skønt!

Det er ikke meget I ser til mig for tiden. I hvert fald ikke her på bloggen 😉 Jeg ved sørme ikke hvor tiden bliver af. Eller jo, jeg ved at rigtig meget tid går med arbejde – det er også mere i år, end de kommende år – håber jeg. Jeg har jo ikke noget ferie, men da jeg gerne vil holde ferie og da vi ikke er rige, ja så må jeg spare flex op og tjene den op igen, når jeg har kørt den helt i bund. Og det kræver bare at der arbejdes meget.

Og så er der alt det andet. I ved hverdagen som bare skal køre, som er dejlig og skøn, når jeg husker at nyde den for alt den er.

Der er to skønne, skønne børn. Som virkelig tager meget tid og som jeg virkelig gerne vil bruge meget tid sammen med, og som jeg aldrig synes jeg har tid nok sammen med.

Der er en dejlig mand, som jeg også nyder at bruge tid med. Have ro til at snakke om løst og fast og fremtidsdrømme – både de realistiske, som kræver (kedelig) budgetlægning og spareplaner – og de vilde, hvor vi lige glemmer økonomien for en stund.

Vi har genoptaget uge-planlægning. Håber vi denne gang bliver bedre til at holde fast i det, for det hjælper os meget i hverdagen, at vi lige får os organiseret.

Forøvrigt så elsker jeg fredag aften. Først spiser vi sammen og det er ofte, at vi får lavet mad den dag (ellers får vi ret tit det der rugbrød, som vi også alle godt kan li’, meeeen….) Og der er mere ro den aften, for børnene skal se Disney Sjov kl 19, så vi skal ikke skynde os på samme måde som i hverdagen, hvor de helst skal ligge i deres senge kl 19. Nej der er bare mere ro. Og når Disney så starter, så sidder børnene så fint i sofaen og hygger sig sammen. Og vi kan sidde i køkkenet og snakke, rent faktisk snakke, mens vi kan høre hvordan de hygger sig sammen. Jo fredag aften er dejlig.

Og nu til billeder – flest af Nor, for Gry gad ikke rigtig i dag. Men jeg fangede hende lige her før sengetid, for jeg måtte gerne tage billeder af vores første (ynkelige) forsøg på at sætte en balletknold 😉

Men here goes – Nor fra i morges:

Stefan indvilligede i, at være min lysmåler 😉

Nor på sin løbecykel, som han lige måtte drøne et par ekstra ture på da vi kom hjem fra frokost/eftermiddagshygge hos mine forældre tidligere i dag

Og her, Gry vildbasse! Fanget i et helt roligt øjeblik, med sin elskede Regnbue-Isabella, som Nor lige fandt i dag, efter den har været væk i nogle uger. Hun er sq så god hende Gry – lige så vild og voldsom og energirig og omfarrende hun er, lige så kvik og kærlig og god og interesseret er hun. Hun er bare Gry og Gry hun er lidt intens – i hvert fald hos os, som kender hende godt. For jeg tror faktisk ikke, at børnehaven helt oplever hende sådan. Men når man skal opføre sig så pænt og så ordentligt hele dagen, så er det måske klart, at der er behov for at skeje lidt mere ud i de trygge omgivelser i hjemmet?!

Over and out – og rigtig god uge til jer alle!

3 Responses

  1. Pi says:

    Dejlige billeder og tænker. Sig endelig til hvis jeg skal underholde ungerne en dag så du kan få ro til at arbejde, forkæle dig selv eller hygge dig med din mand.

  2. Kristine says:

    Tak Pi – jeg har dig i tankerne hvis det på nogen måde bliver nødvendigt med pasning – ungerne elsker dig jo :) Vi skulle bare ha’ boet tættere på børnenes institution, så ville afhentningshjælp være så meget lettere.

  3. Louise Elisabeth Madsen says:

    Ja, det er nogle skønne billeder af de skønneste unger!! 😀

    Nu skal du passe på, at bloggen ikke også bliver til dårlig samvittighed – vi elsker selvfølgelig dine indlæg og billeder, men det er også helt ok, at du er inde i en travl periode, hvor du ikke har så meget tid…

Skriv et svar

*