Glædelig jul!

DSC_4196

Så blev det jul og ferie og det kan vi li’!

Billederne i dagens indlæg er hovedsageligt fra d. 23. december, for på trods af, at jeg har begrænset mig i år, så er der stadig mange billeder og jeg er ikke igennem dem endnu.

Ferie var lige hvad vi trængte til og stadig trænger til – trætte børn, selvom Gry da hun skulle sove, lige måtte høre hvornår hun dog skulle i børnehave igen 😉

Men i går var det juleaften og det var bare en rigtig god aften. Da vi spurgte børnene hvad de glædede sig mest til, var svaret sangen, risengrøden (= risalamande) og så lige gaverne. Og vi fik sunget både før Disneys juleshow, løbende gennem eftermiddagen/aftenen og endeligt da vi gik omkring juletræet og børnene elskede det og sang med alt det de kunne. Vi fik også sunget “Nu det jul igen” og danset rundt i hele huset og Grys øjne lyste og hun fik et stort ønske opfyldt ved den lille rundtur. Der skal ikke altid så meget til for at skabe glæde.

Julemaden faldt også i god jord. Især sovsen nød begge børn og den blev da vist indtaget med ske – men den var altså også god! Og det var bare så hyggeligt og der blev snakket. Og søde, søde Gry vil jo så gerne følge med i det hele, på et tidspunkt siger hun, at hun synes vi snakker for meget, at vi burde aftale at kun en må sige noget af gangen… Uh jeg ved lige hvordan hun har det!

Men børnene klarede bare aftenen så flot. Håndterede alle gaverne under træet smukt og nød at dele dem ud – selvom de havde svært ved at holde fokus på udpakningen af andre gave end deres egne 😉 De fik gode gaver, som de blev meget glade for. Jeg fik også gode gaver – rigtig gode gaver og meget mere end jeg havde forventet. (Og den lækreste kamerataske af Stefan – han er bare god til det med gaver!)

I dag har vi også haft trætte børn. Men vi har også fået hygget os med deres nye legetøj – der er bygget flexi trax med Turtle, spillet Disney Infinity og kørt med fjernstyret biler. I morgen tror jeg der skal bygges Lego skib og spilles “hvem er hvem” og “Klodsmajor”.

Og hey se lige, vi har fået nye sofapuder 😀

Og her lige et meget typisk billede af Nor – numsen i vejret og så rundt på hovedet, den alternative version inkludere skiftevis det ene og det andet ben i vejret… I mens bliver der råbt “se mig, se mig!” Og vi ser ham bestemt – svært at undgå 😉

 I morgen får vi gæster til frokost, gode gamle gymnasievenner – det bliver hyggeligt :) Og fredag er det den årlige julefrokost hos Vera – det bliver helt sikkert også hyggeligt! Og så har vi faktisk ikke flere planer før nytår og det er nok meget godt og dagene de flyver jo alligevel afsted.

Blogbilledet er det årlige familieportræt – det er lidt sjovt, at have sådan et for hvert år. Gry har selv valgt sit tøj og fundet det frem for over en uge siden – hun ved hvad hun vil den skønne trunte!

2 Responses

  1. Louise Elisabeth Madsen says:

    Tak for endnu en dejlig jul med dig og din familie!

    De unger er altså med til at sætte gang i festlighederne 😀

    Pænt af dig, at du ikke nævnte, hvordan Gry og jeg var ved at vælte ind i juletræet, da stjernen skulle på… 😉

  2. Pi says:

    Glædelig bagjul til jer alle 4. Jeg er sikker på, at I har haft nogle fantastiske dage. Som altid dejlige billeder af skønne billeder. Jeg er lidt flov over, at jeg aldrig fik svaret ordenligt på dit spørgsmål. Jeg har ferie til 6/1 og giver meget gerne en kop kaffe på min nye maskiner og så kam vi snakke om det og alt muligt anden. Bare send en SMS om, hvornår det passer ind i jeres planer. Julekram herfra:)

Skriv et svar

*