Grev Nor

DSC_6338

Når ens knap 3 årige selv vælger tøj, så skal man ofte være klar på det værste. Sådan er det ikke helt med Nor, for Nor han går faktisk (nogen gange i hvert fald) ret meget op i det der tøj. Og Nor kan meget godt lidt skjorter… Lørdag morgen stod Gry og Nor så selv op og Nor fandt selv sit tøj – jeg kunne fra soveværelset høre, at Gry foreslog forskellige par bukser, men Nor vidste lige hvad han ville have på. Og således havde vi lørdag æren af, at have besøg af denne fine engelske greve 😀

Og således kommer her seriøs billedspam af Grev Nors haveinspektion…

Og det var vist mere end rigeligt 😉 Men han var nu så utroligt fin. Og han er bare så sjov og god og… Som da jeg fik sagt et eller andet om hans bukser, hvortil han svarede “det er ikke bukser – det er shorts!” Eller i dag da jeg spurgte ham: “Ved du hvad du er?” Og han svarede “Ja… Jeg er meget sød!” 😀

Om en uge krydser vi en lille milepæl. Om en uge starter Gry i forårs-SFO. Om en uge er Gry færdig med at gå i børnehave. Og Nor er færdig med at gå i vuggestue. Vi er ved at have store børn, så’n for alvor. Det bliver så spændende med forårs-SFO, det er jo bare noget helt nyt. Men Grys egne ord “ret vildt!”. Kan kun give hende ret.

I dag cyklede vi – eller Gry og Nor cyklede, Stefan, Louise og jeg gik/løb ved siden af – op til Sct. Hans Skole. Så kunne Gry se de lokaler de skal være i (dog kun udefra) og lege lidt i skolegården. Tænk at det er de næste 9-10 år hun skal bruge der. Vuggestue gav lige som sig selv, børnehave var helt naturlig forlængelse – det er jo samme institution – og stadig kun en overskuelig periode. Men skole, det er sørme noget andet, eller det er det lige nu, hvor vi står på randen af det og skal til at springe. Jeg satser på og håber virkelig meget, at det bliver rigtig godt! Og det har jeg vist skrevet i mange indlæg efterhånden – og om nogle måneder tænker jeg sikkert tilbage og undrer mig over hvad alt det fuss skulle til for. Altså ikke at det lige nu fylder det hele i vores hverdag, men det fylder nu alligevel i vores bevisthed, men sådan er det nok bare med større skift i livet.

Anyway – i dag var der sol, meget sol og lunt og temmelig blæsende, så det var faktisk lidt koldt alligevel. Men foråret fornemmes i stor stil og det er så skønt, så skønt 😀 Billeder fra vores lille tur i dag – de er taget af Louise med mobilen, jeg havde pænt ladet kameraet blive hjemme, så jeg rigtig kunne løbe efter super-racer-bøllen-Gry og mini-super-racer-bøllen-Nor 😉

Siden sidst har vi også haft mini-mini vinterferie. Stefan og jeg tog torsdag middag til KBH, hvor vi var til fantastisk koncert med Dream Theater torsdag aften! Ud over at koncerten var virkelig super – så er det også bare så lækkert at komme lidt væk sammen en gang i mellem. Det er rart med roen til at snakke. Det er rart at være nærværende og det er rart bare at være sammen. Vi tog hjem igen fredag over middag, efter et virkelig dejligt døgn i staden. Og hvis nogen får brug for hotel på Frederiksberg så kan Hotel Sct. Thomas anbefales. Og hvis der også er behov for mad, så kan La Vecchia helt sikkert også anbefales!

God uge til jer alle! Og hurra for Louise på tirsdag 😀

2 Responses

  1. Louise Elisabeth Madsen says:

    Ja, hurra for mig – der bliver gammel.. uha uha!

    Og tak for en dejlig gå/cykeltur i søndags. Jeg bliver jo helt stolt over at mine mobilbilleder må få plads blandt dine super billeder! :)

    Det er vildt med 10 års skolegang – men Gry er en kvik pige, så det skal nok blive super! Hun var i hvert fald kvik til at løse opgaver i søndags 😉

Skriv et svar

*