Forårsfornemmelser

DSC_6706

Sikke et vejr – sikke et helt fantastisk vejr! Det er da til at blive helt høj over 😀

Nor med nyplukkede blomster

Nu er klokken selvfølgelig igen igen blevet alt for mange og selvom jeg ikke tog viiildt mange billeder i dag, så nåede jeg alligevel kun at redigere et par stykker af dem her til aften. Men altså knap 15 grader og sol – så skønt. Ungerne fik cyklet en lang tur – Gry på sin store cykel, som passer rigtig fint nu og Nor på sin løbecykel – helt hjemme fra os, forbi skolen og ud til Ulla og Paul og så selvfølgelig hjem igen, efter et hyggeligt pit stop, hvor også Vera var. En dejlig eftermiddag :)

Oline var også ude og blive luftet 😉

Og Gry styrtede et par gange eller tre på cyklen, men var dog hurtigt oppe igen og knoklede videre – for sådan går det, når man har rigtig meget fart på! Her viser hun sine fine ben frem 😉 Og en meget træt Nor i baggrunden (som selvfølgelig er i skjorte – fint skal det være)…

Nu starter en ny uge. Tror den bliver alt for travl, i hvert fald frem til og med onsdag, hvor jeg har et lodsejermøde om aftenen, puha håber de er søde ved mig 😉 Men generelt meeeget arbejde i denne uge… Heldigvis har vi jo skøn familie i byen, så Gry får ikke lange dage selvom mor her har for meget at se til. Og Stefan skal nok få hentet Nor i ordentlig tid, men han er jo også et sted han er vant til at være og kan bedre håndtere dage fra 8-16. Gry er mere påvirket af at være et nyt sted og så kan det være rart, at slippe lidt tidligere hjem.

Og så må jeg altså lige høre, hvad det er med børn og galen på mor, det øjeblik jeg er uden for synsfeltet. Jamen altså, det er jo noget nær konstant. Forsøger at snige mig væk og straks kan jeg høre “moar, moar, MOOOAAAAR?!” Og forsøger man at ignorere det, når nu man står med hovedet i vasketøjet/roder efter forårsjakker på loftet/lige er smuttet på toilettet/eller bare trænger til et øjeblik for sig selv, ja så har jeg et stk dybt ulykkelig Nor, som tror jeg er blevet væk for evigt. Suk… Men da dejligt at de er så glade for mig 😉

Forøvrigt, i torsdags udnyttede vi, at både Stefan og jeg er så heldige, at vi har fuld flex. Og så hentede vi ellers ungerne mellem 14 og 15 og kørte en tur til Nyborg, hvor vi så Nyborg Slot. Ej det er bare sådan nogle små ting, som gør mig så glad. Jeg synes det er så fedt, at hive en eftermiddag ud af kalenderen og så gøre sådan noget en gang i mellem. Det var hyggeligt at tilbringe tiden med ungerne (selvom de begge var trætte!), at opleve noget sammen med dem, på sådan en helt almindelig torsdag eftermiddag. Der var en udstilling på slottet med ting fra Ringenes Herre og der var steder, hvor det blev lidt uhyggeligt for de små, men de klarede det så flot og overvandt sig selv med hjælp fra os. Gry er så sød og i kælderen på slottet blev spillet noget musik, som hun syntes var så sørgeligt, at det gjorde hende ked i maven – min dejlige datter, ved lige hvordan hun har det! Og vi fik snakket om Valdemar Sejr, som havde boet på slottet og om hvordan slotte var i middelalderen og lidt andet historie. Sådan noget er fedt og så priser man sig lykkelig for at have de muligheder. Så er aftenarbejde pludselig til at klare 😉

Nu kalder så sengen, så jeg kan være frisk til ugen. Må I alle få en fantastisk uge!

 

2 Responses

  1. Pi says:

    Det er så lækkert med sol og Forårsvejr. Ser frem til en masse dejlige timer i jeres have med hygge, leg, snak og grillmad:)

Skriv et svar

*