So much to do – so little time

Arbejdsdag i haven

Laaaang pause fra mig, jeg ved det. Men hold nu er op der er bare meget at se til. Og aftenen flyver og der skal være tid til det hele – både det sjove og det praktiske og det hyggelige og det kedelige og alt det andet…

Så igen igen har jeg slet ikke nået alt det jeg troede jeg skulle nå her til aften. Til gengæld nåede jeg andre ting. F.eks har vi fået bestilt bøgehæk til afskærmning ud mod gaden, den skulle gerne komme i løbet af ugen. Og så har vi undersøgt om det er perlesten eller perlegrus vi skal have på vores nye terrasse – og hvad forskellen er og om det i virkeligheden er det samme… Og vi har kigget på plankeværker og diskuteret konstruktions muligheder. Og snakket om “nødløsninger” hvis ikke jeg kan få overbevist naboen om, at et plankeværk behandlet med sort træbeskyttelse er toppen af poppen (Kryds lige fingre, ville godt nok være ked af at gå på kompromis med den del…)

Men jeg har også redigeret billeder fra i dag – og dem finder I her: Forår 2014 Der er også et par enkelte billeder fra Harleys fødselsdag, et mindre hængeparti, som jeg får styr på en eller anden dag 😉

Nu er det søndag aften, klokken er for mange og i morgen starter endnu en uge. Den kommer sikkert også til at flyve, det gør de jo gerne. Jeg satser på mindre aftenarbejde og mere ro til billeder og Elder Scrolls online spil med min søde mand :)

Updaten på vores liv er ellers: Gry er brugt oven på forårs-SFO og skifter mellem at være total høj og virkelig glad for det – og så at være træt, brugt og synes det hele er lidt hårdt. Nor er super glad for børnehave, fortæller og fortæller (både røverhistorier og faktiske ting) – han trives helt tydeligt. Men han driller Gry, søger hende, kan ikke helt finde ud af at lege på hendes “niveau” og det ender i dril. De vil så gerne hinanden, men det kan mærkes med aldersforskellen og de forskellige temperament. I dag da vi var ude hele dagen gik det bedre, der kan de vist bedre finde fælles fodfeste og så var Kirsten der også til at gå ture med dem, så de fik brændt noget krudt af 😉 Stefan og jeg har det fjong – Stefan fik et stort ønske opfyldt da en pizzaovn landede på vores matrikel i sidste uge. Den håber og tror jeg, at vi alle får stor glæde af. Jeg har haft travlt, lidt for travlt, med arbejde. Stilner (måske) en smule af nu. Men er glad og har dejlige familie og venner!

Og tak for skønt skønt vejr i dag!

Skriv et svar

*