Nyt legetøj

DSC_0536

Til store og små :)

Jeg har fået nyt objektiv. Har længe gerne ville ha’ noget mere vidvinkel. Især efter jeg er begyndt at tage flere naturbillleder, der bliver man altså bare lidt begrænset med et 50 mm. Så jeg undersøgte markedet og fandt det der ville passe perfekt. Det var dog liiiiidt for dyrt, men Stefan foreslog jeg undersøgte brugtmarkedet og der var sørme lige en som havde det til salg 😀 Så nu ejer jeg et skønt Sigma 24-70 mm f/2,8 – det kommer jeg til at få rigtig meget glæde af. Er allerede meget glad for det :)

Nor har også fået nyt legetøj. Han har nemlig fået sin første rigtige cykel i dag. Her mens Gry er på Ærø er der lige lidt mere ro. Og det udnyttede vi til at tage Nor med ud og købe cykel i dag. Et styk meget fin mat sort Everton og et styk meget meget glad og stolt dreng!

Det er ret sjovt. Da Nor skulle lære teknikken med cyklen i dag kunne man virkelig mærke den temperament forskel der er på ham og Gry. Hvor Gry hun meget hurtigere bliver hidsig og gal når det driller. Så har Nor en anden tålmodighed og en anden ro. Og en kæmpe begejstring over selv de små sejre. Men Gry er så i højere grad en knokler. Skønne er de begge to – fantastiske unger jeg har!

Blogbilledet er vores feriegæst Bimsen, som har boet hos os i 14 dage til stor glæde for ungerne :)

Skriv et svar

*