Første skoledag

DSC_2567

Grys første skoledag var i onsdags. Så blev hun så stor, nu venter de første 10 år på skolebænken, og de kan så blive efterfulgt af (forventeligt) 3 år mere og så nogle flere endnu – jojo 😉 Men i onsdags var det aller første skoledag. Og dagen gik godt. Og resten af ugen er også gået godt. Men hun har været træt og brugt. Og hvem forstår ikke det?! Selvom hun jo kender børnene i forvejen, så er det en ny kontekst og generelt noget nyt med sådan noget skoleværk.

Klassen virker god. De er 28 børn! Jeg synes det er vildt mange. Men altså det virker til at være søde børn og fornuftige forældre, så det tyder godt :)

Dagens blogbillede er fra første dag – det obligatoriske skoletasken-på-ryggen-og-i-det-fine-tøj-billede :) Gry er ikke sååå meget for billeder for tiden, så jeg havde ladet kameraet blive hjemme da vi tog op på skolen. Men et par mobil billeder af Gry i klassen fik jeg dog fanget. Dem må I bare ha’ til gode, for jeg gider ikke lægge dem ind lige nu 😉

Kl 11 sluttede den planlagte del af første skoledag, så der tog vi Gry med op i byen og spiste frokost på Mammas efter Grys ønske. Tror hun nød ego-tiden med mor og far. Efterfølgende købte vi snegle hos Kræs for Smag – mmmm de er bare gode, hentede Nor og kørte hjem og spiste dem sammen. Tror Gry syntes det var en god fejring af første dagen.

I dag tog vi et smut til Davinde. Vi trængte alle til lige at komme ud og få lidt luft og det er et dejligt sted derude. Billeder fra turen kan I se i sommer galleriet.

Og så lige et par stykker her – Nor den lille spilopmager

Og en smuk sag

Fortsat god weekend til jer :)

2 Responses

  1. Louise Elisabeth Madsen says:

    Tænk en gang – jeg havde helt glemt din blog(!)

    Men så var det jo skønt at komme i tanke om den igen og finde en masse skønne billeder af dig, dig, dig, dig, dig og ungerne… 😉

Skriv et svar

*