Efterårsferie

DSC_0015

Søndag aften, de sidste timer af ferien før hverdagen igen bryder løs.

Vi startede ferien på Ærø. Helt helt skørt var jeg draget afsted med et kamera uden strøm og ingen oplader, jamen jeg kunne ha’ sat mig og tudet da jeg opdagede det. Nåede et par billeder af ungerne på stranden, blandt andet dette af Nor

DSC_3689 Og så var det slut, no more power! Og mig som sådan trængte til en ferie med kameraet i hånden og den smukke efterårsnatur uden for døren… Heldigvis findes der noget der hedder Facebook 😉 Og heldigvis findes der fantastiske mennesker, som sådan uden videre låner deres kamera ud til en vildt fremmede. Således fik jeg lov at lege med et godt gammelt Nikon D70s resten af ferien på øen. Tusinde tak til Maria Fynsk Norup!

Så hvis I skulle undre jer over, hvorfor en del af mine efterårsbilleder fra Ærø har et lidt anderledes look, så skyldes det simpelthen, at jeg har benyttet et kamera med nogle år på bagen 😉

DSC_0056 Gry i selfie-mode 😉

DSC_0035 Og pind-i-munden-mode 😉 Vist en af de der don’t ask ting…

Jeg fik også min tur ud i det fri alene med kameraet

DSC_0075 DSC_0080 Og mens jeg nød stilheden og tiden helt for mig selv, der hyggede Stefan og ungerne og lavede flotte græskarlygter til os. (ps. jeg bagte kage da jeg kom hjem, lidt husmor er der trods alt over mig ;))

DSC_0101

Alle billeder fra ferien kan ses her: Billeder fra efteråret 2015

Vi kom hjem onsdag. Ungerne blev afleveret direkte hos Ulla og Paul og bilen blev bare lige tømt, så gik turen til IKEA, hvor der blev indkøbt reoler til kælderen. Og så har jeg ellers tilbragt utrolig lang tid i den kælder! Jeg er så glad for, at vejret har været en smule gråt og vådt her sidst på ugen, ellers var jeg da blevet skør. Men nu har jeg også fået tømt en masse flyttekasser og smidt ud, ordnet, sorteret, ryddet op, sat på reoler, hængt lampe op og ja det er rent faktisk blevet en brugbar kælder igen – jublen vil ingen ende tage! :) Stefan har til gengæld sørget for at der kom mad på bordet og underholdt ungerne, når de ikke længere ville underholde sig selv. Hvilket de ellers har været gode til. Dejlige børn!

Blogbilledet er taget af Gry. Hun vil så gerne og så skal hun da have lov :) Det er også så hyggeligt at være på fototur med hende. Generelt kan jeg godt li’ at gå tur med hende, hun er bare så frisk og sjov og fuld af påfund og energi og herlighed. Dejlige trunte!

Med Nor skal man have bedre tid og ikke regne med at nå så langt… Til gengæld så bliver hver sten vendt undervejs og der bliver grinet i en uendelighed, hvis man først får ham startet og når først han griner, så flytter benene sig ikke, for så kan han næsten ikke stå på dem for bare grin. Skønne lille tænksomme trold!

Skriv et svar

*