Der hvor glæden er…

DSC_3882

Det er lidt sjovt som det altid er søndag aften jeg ender her. Egentlig ville jeg have skrevet et indlæg sidste søndag, men lige den aften blev brugt på arbejde. Så sidste søndag kom der kun nye billeder i efterårsgalleriet – billeder fra en dejlig eftermiddag i mit gamle hood :) Efteråret har vidst sig fra sin smukkeste side det sidste lange stykke tid, en enkelt dag eller to med lidt gråt vejr, men ellers bare smukt smukt efterårsvejr. Det blev så både udnyttet sidste fredag, hvor jeg tog lidt tidligere fri fra arbejde, hentede Gry og cyklede hjem til mine forældre, hvor Kirsten og Nor stod klar med kage og kaffe i haven – skøn start på weekenden!

I går udnyttede Louise og jeg så det fine vejr. Vi havde en dejlig cykeltur i det smukke eftermiddagslys på jagt efter efterårsmotiver. Billederne er lagt i efterårsgalleriet. I naturen med kameraet i hånden og godt selskab, så bliver der en indre ro. Lige der kan jeg glemme alt andet eller netop vælge at fokusere og bearbejde ting der presser sig på. Det er et helle som jeg kan nyde både alene og med andre. Det er jagten på det gode lys. På den særlige stemning. På det smukke motiv. Det er min legeplads og mit frirum.

Vi så Chicago på Magasinet i går Louise og jeg. And all that jazz. Elsker det. Elsker dans. Var til dans i dag, erstatningstime for en tidligere aflyst time. Det er så fedt. Elsker at danse. Det er virkelig afstresning. Det er glæde lige ind i hjertet. Det er energigivende. Det er jordforbindelse. Det er at svæve. Det er frihed. Det er også en af de ting jeg virkelig nyder at gøre med ungerne – højt musik og så bare dans, dans, dans!

God uge til alle jer! Jeg skal heldigvis danse igen i morgen…

DSC_3928

One Response

Skriv et svar

*