Det virkede som en god ide…

DSC_4406

Af alle mine skarpe, spontane og geniale ideer, så var den halvsene eftermiddagstur til Arreskov Sø måske ikke verdens bedste. Altså turen var smuk, meget smuk og jeg nød den, eller jeg nød den i det omfang det er muligt med to ekstremt trætte børn, som ville have haft bedre af en eftermiddag hjemme. Men det er jo ikke altid til at vide og faktisk plejer de at elske at komme ud i naturen. Men dels, så er Arreskov Sø åbenbart ikke sådan en sø, man bare lige kommer ned til og gå tur langs, så det tog os faktisk en rum tid at finde ned til søen og der var ingen mulighed for at bevæge os langs den. Og dels så var de bare trætte, rigtig trætte! Så Gry skulle bæres grædende ud i bilen (her burde alarmklokkerne have ringet hos mig) og Nor sov før vi var ude af Odense og hele vejen frem til søen – Gry sov ca. halvdelen af turen.

Stefan var yderst tålmodig med sin ufornuftige kone, som var ved at tude i frustration da hun fandt ud af, at den der sk*de sø åbenbart ikke er så lige til at komme ned til og lyset bare var så smukt! Og det må jeg gi’ ham, der vandt han sig sq nogle point, for er der noget jeg sætter pris på, så er det når jeg en gang i mellem får lov, at føre mine spontane ideer ud i livet. Og hey vi klarede den jo også alle sammen 😉 Og jeg fik mine billeder :)

DSC_4309 DSC_4327 DSC_4351

Der er flere billeder i eferårsgalleriet.

I efterårsgalleriet er også nogle billeder fra i går, hvor jeg fik lyst til at tage lidt billeder af familien. Gry er blevet ret glad for, at tage billeder med mit kamera, så en gang i mellem får hun lov og nogle af billederne er derfor taget af hende :)

Store pige!

DSC_4203

Og store dreng!

DSC_4241

Nu er vi så klar til endnu en uge. Ugen inkluderer ekstra ballet i morgen, det bliver så tredje dag i træk for Gry. Fodbold for Nor tirsdag. Fodbold for Gry onsdag – her har vi også skole-hjem samtale, spændende! En torsdag uden planer. En fredag uden planer. Julefrokost for Stefan lørdag. Ekstra ballet for Gry lørdag og søndag – med generalprøven søndag og pige-hygge hos klassekammerat lørdag. Jeg forudser en træt Gry søndag aften. Og jeg forudser, at juleferien bliver kærkommen for os alle i år – vi trænger til ferie gør vi!

Skriv et svar

*