Søndag

dsc_1824

Der er bare noget over søndage – sådan en særlig ro. Jeg har skrevet det før, det ved jeg, men jeg er bare glad for søndage. Den særlige ro er nok temmelig selvforskyldt, hvis man kan bruge det udtryk over noget man mener i aller mest positive vending, for det er nemlig et ret bevist valg fra min side af. Så få faste planer som muligt om søndagen. Alle andre af ugens dage er bundet op af arbejde, skole, fritidsaktiviteter, arrangementer, osv, osv og det er alt sammen dejligt og fint og hverdagen holder jeg meget af. Men der er nu noget skønt over, at vi ikke alle tre skal stå skoleret foran døren kl 7:40 for at nå afsted i tide. At vi (hvilket vil sige jeg) kan blive liggende i sengen så længe vi orker (hvilket vil sige, så længe jeg kan trække den før der er sultne børn og dårlig morsamvittighed over alt den iPad-brug). Der er noget over rolige morgenmåltider med kaffe og nattøj og kortspil – som vi godt nok også ofte har i hverdagen, for rolige morgener prioriterer jeg nemlig generelt højt, også selvom det betyder at min vækkeur fast ringer kl 5:30 i hverdagen – av!

I dag var det så 2. søndag i advent. Hvilket blot betyder, at vi kunne tænde to lys og skrabe et ekstra felt på kalenderen. Nissen havde leveret fine gaver en dag for tidligt. Og kirkedelen går vi ikke op i. Men hygge det kan vi lide. Og efter fælles oprydning og rengøring – hvor Nor godt nok konstaterede, at det der støvsugning ikke rigtig lige var ham, han er mere til at pudse vinduer og tørrer borer af – så cyklede vi i Rema og klarede dagens indkøb, hvilket var tvingende nødvendigt, for der skulle bages kage.

Og her var jeg særlig overskudsagtig og stolt af både mig selv og ikke mindst mine dygtige børn. For jeg forlod nemlig køkkenet og lod dem helt selv stå for kagebagningen. En udfordring for mit kontrolgen… Men jeg fik ordnet vasketøj, gjort kattebakke ren og læst avis, alt i mens mine dejlige børn bagte lækker mazarinkage. En god udfordring i samarbejde og matematik måtte der også til, da Gry konstaterede at der var alt for meget sukker tilbage i posen og hvordan skulle de dog så finde frem til 250 g?! Hvortil Nor foreslog, at de tog en mindre skål og hældte op i til vægten sagde 250 g – klog knægt! At de så valgte decilitermålet og derfor måtte lægge sammen af flere omgange, ja det var vel så bare en ekstra lille matematisk udfordring. Kagen blev i hvert fald god!

dsc_1668 dsc_1662 dsc_1661 dsc_1659 dsc_1657Sådan en kage skal jo køle og vejret var skønt! Så for lige at brænde lidt krudt af og samle appetit til kagen, valgte vi at – hvilket vil sige, at jeg besluttede at vi skulle – gå en tur i skoven. Jeg føler mig virkelig priviligeret og heldig, at bo så tæt på centrum og så alligevel have så let adgang til skov. Altså det er jo ikke verdens største skov, men den er der og den er fin. Og selvom Gry var yderst utilfreds med min beslutning, så nød hun at komme ud og der blev gået på line og klatret på væltede træer og fundet gode vandrestokke og vi fik kolde fingre og røde kinder og humøret var helt i top, da vi vendte næsen hjemad igen.

dsc_1680 dsc_1685 dsc_1689 dsc_1695 dsc_1698 dsc_1744 dsc_1713 dsc_1774 dsc_1785 dsc_1792 dsc_1761 dsc_1803 dsc_1806 dsc_1811 dsc_1818 Og så blev der hygget med kage, kortspil, julekalender, badning, madlavning, spisning til julekalender nr 2 da tiden pludselig var fløjet og dagen gik på hæld…

dsc_1826 dsc_1830 dsc_1833 dsc_1835 dsc_1836 Lige nu ligger de begge og sover lige bag mig. Oline ligger hos Gry og om lidt ligger jeg i smørhullet og føler mig som den heldigste mor i hele verden! For godt nok kan de drive mig til vandvid med deres uro og sære lyde og evige snakken og fjollen og ikke høren efter 😉 Men hvor er jeg også bare stolt af mine to vindunderlige skønne unger, som så fint spillede bold sammen i dag, som hjalp med oprydning, støvsugning, indkøb, bagte kage, grinede, hyggede sig og nu ligger arm i arm, så mit smørhul er reduceret til ingen ting. Jeg er heldig!

ps. Hvis ellers Smugmug og Lightroom gider at samarbejde, så kan I finde lidt flere billeder her: https://kmulbjerg.smugmug.com/Other/Vinter-2016-2017/

One Response

Skriv et svar

*