Hjemme igen

DSC_9544

Det var nogle dejlige dage. Godt nok var det kun Gry som var helt på toppen og godt nok fik Nor en fortand som virkelig trak tænder ud at få igennem, men sikke nogle dejlige dage!

Det var total afslapning, så få planer som muligt og bare nyde roen og tiden til hinanden. Gry og Stefan indtog badelandet tirsdag, Nor og jeg ventede til onsdag, da han lige skulle friske lidt op først. Begge unger befandt sig rigtig godt med vandet, i hvert fald da den førte sunde skepsis var overstået. Gry tog endda den store rutschebane op til flere gange sammen med Stefan – den ene gang udtalte hun dog efterfølgende “jeg druknede lige” 😉

Og nu vi er ved de sjove ting som kommer ud af Grys mund, så kan I få lov at gætte på, hvad “frikadelle suppe” mon er….

Jeg tog selvfølgelig en masse billeder og jeg er i gang med redigeringen, så de kommer en af dagene.

Nu står det så på en rolig weekend helt uden planer, inden hverdagen går i gang igen på mandag. Jeg har jo lige et lille speciale som jeg skal have skrevet færdigt 😉 Og nu er der heller ikke længe til, at Nor starter i vuggestue – han bliver så stor! Fastelavn er også lige oppe over og Gry glæder sig til, at hun skal være sommerfugle-fe – selvvalgt kostume.

Ellers så sker der lidt spændende i øjeblikket, men vil ikke risikere at jinxe noget, så I må lige vente en uges tid med forklaring…

Og svaret på den lille gætteleg: Frikadelle suppe er, i følge Gry, klar suppe med kød- og melboller 😉

Skriv et svar

*