Udfordringer

20120307-115605.jpg

Det der med at have et barn på 3 år, det er altså en helt særlig udfordring. Hver alder har sine udfordringer, men lige den her alder, den synes jeg altså er lige det ekstra svær at navigere i. Det er så tydeligt at mærke, at der sker så meget for hende – egentlig er det jo også vildt, så meget der sker de første år af et barns liv!

Jeg skrev lidt om det sidst også, og det er nok fordi, at det fylder en del hos mig i øjeblikket. Jeg synes det kan være så svært at vurdere, om vi gør det rigtige som forældre for at hjælpe og guide Gry i øjeblikket. I bund og grund har jeg på fornemmelsen, at vi gør det ganske godt, men når man står med en meget vred Gry, som råber dumme mor og dumme far og gå væk og sparker, slår og bider, ja så bliver man da rystet en smule. Det er så tydeligt, at hun nogen gange føler, at hun kommer til kort, at hun vil så meget og kan så meget, men at hun ikke altid må det hun lige har sat sig for, og at det frustrerer hende, når vi går i mod hendes ideer. Og her er det sådan en hårfin balance, hvornår skal man føje og hvornår skal grænserne sættes.

I går fik hun sparket Nor. Da vi fik snakket nærmere med hende om hændelsen, var hendes forklaring “jamen mine ben er så lange” – det er da kært, men den går altså bare ikke som undskyld. Så var det noget med, at hun altså ikke lige havde gidet at lege med ham der, og så måtte vi lige have en lille snak om, at hun først kan sige fra over for ham og så ellers hente en af os, som kan komme og flytte Nor. Og sådan nogle snakke om, at hun altså lige skal huske at bruge sit sprog, dem har vi en del af for tiden. Men tror nu også, at vi godt kunne blive bedre til at huske at lytte og ikke altid have så travlt.

Og der synes jeg altså godt døgnet kunne have flere timer! Den der tid til ens børn, den er bare alt for begrænset. Jeg kunne måske også være bedre til at lade vasketøj være vasketøj, stille lidt mindre krav til aftensmaden og oprydningsstanden i hytten, men kan jo også godt lide god mad og trives nu altså bedst, når der er nogenlunde rent og rydeligt omkring mig. Balance, balance…

Men når man så har tiden og når man så får lov at opleve og få de små indblik i Grys hovede, så er det så fantastisk og så underfundigt. Som da hun den anden dag havde fundet sneglehuse i gården, og mens Stefan snakkede i telefon, havde Gry fundet en skål, fyldt den med vand og puttet sneglehusene i vandet. Da jeg kom hjem spurgte jeg hvorfor, jo det var da så de kunne vokse op og blive til smukke snegleblomster!

Eller som i går morges, hvor Gry står og studerer en af Stefans kontaktlinser, som ligger i indpakningen stadig. Hun kigger længe på den, vender og drejer den, og siger så til sidst “en lille vandmand”.

Og hun leger, fantasien blomstrer, og vi får alle roller – jeg bliver gerne til den gode konge mor, Nor er faderen og Stefan er den gode prins, som prinsesse Gry (aka Rapunzel/Askepot) skal giftes med 😉 Det er skønt og hyggelig og dejligt at observere og være en del af, og nogen gange ville jeg ønske, at jeg havde alverdens tid og ro til bare at være tilstede og nyde. Så det må jeg huske at tage mig…

 

Skriv et svar

*