Where you stand

foto-3

Se mest af alt havde jeg lyst til at tage billede af mig midt i kaos, for det er egentligt umiddelbart sådan jeg føler lige nu. Men for det første er kaos faktisk lidt svært at tage billede af 😉 Og for det andet har det måske en smule negativ klang, og jeg er ikke kendt for at være sortseer, så besluttede mig for at vende den om, og så på den positive side af det her kaos. Så derfor er dagens billede, mig der står på dørtrinnet til vores nye hus, til et nyt kapitel i vores liv.

Vi var forbi i dag (som I jo kan regne ud), der var selvfølgelig dukket nye ting op som forsinker tømrerne, men sådan er det jo bare og de mener nu altså stadig, at de nok skal få huset klar til rengøring og oprydning fredag – jeg begynder at tvivle… Håber i hvert fald bare at de når gulvet i køkkenet (som viste sig at være utroligt skævt og derfor skal spartles af flere omgange), for så er stueetagen klar til indflytning. At det roder på 1. salen kan vi nok godt leve med, for der mangler vi jo også selv at lave en del.

Hvis jeg lige kan svinge mig op til det, kommer der et galleri med før, i mellem og til sidst efter billeder af hele vores arbejde med huset – bare til dem der skulle være interesseret i sådan noget 😉

Mens Stefan lige ordnede lidt ting i huset i dag, var jeg i haven med ungerne – de nød det virkelig begge to. Gry var næsten ikke til at hive der fra igen. Det bliver nu godt med have, selv jeg nød at pille ukrudt op mellem fliserne, hvem skulle dog have troet det 😉 Men det er måske også nyhedens interesse eller noget 😉 Nor fandt en golfbold som han rigtig hyggede sig med. Nu skal vi bare have fundet en måde at sikre haven mod vejen, så vi lidt bedre kan lade dem lege uden hele tiden at skulle have et øje på dem.

Lejligheden er efterhånden fyldt med kasser – og alligevel mangler vi meget! Tror nu også godt vi kunne have smidt en del ud/til genbrug, men når tiden er så knap som nu, så er det svært at overskue sorteringsarbejdet. Håber det kommer under udpakningen, synes – de få gange – jeg er flyttet i nyt, at jeg så har haft en stor lyst til minimalisme, og mon ikke også det er sådan denne gang?!

Det er sq spændende det hele!

Skriv et svar

*